URBAN beklædningstegl - en verden af muligheder

URBAN beklædningstegl Margretheholmen
Med URBAN beklædningstegl tilbyder Wienerberger skræddersyede løsninger, der understøtter arkitektens vision.

I tæt dialog med arkitekter, projekterende og bygherrer afsøges ønsker og muligheder, og teglene kan herefter tilpasses hver enkelt projekt, så visionen understøttes bedst muligt.
 
URBAN beklædningstegl tilfører hus, bygning og byrum en materialitet og naturlighed på lerets præmisser. Ligesom andre naturlige byggematerialer lever det i og med sit miljø, og vejr og lys spiller en væsentlig rolle i beklædningsteglens smukke patinering.
 
Materialet er på én gang robust og elegant i sit udtryk, og i en tid med fokus på fornuftig omgang med begrænsede ressourcer, er det en ideel, langtidsholdbar produktløsning.

“Urbant og moderne, men samtidig jordbundent og med en besnærende menneskelighed. Den kombination giver stor individualitet og spændvidde„

Rikke Ask
Arkitekt maa
Produktudviklingschef

Når leret brænder igennem

Tegl hører til blandt verdens ældste byggematerialer, tagsten og mursten af brændt ler har gennem tiden bidraget til smukt, solidt og langtidsholdbart byggeri. URBAN beklædningstegl fra Wienerberger bygger videre på denne lange historie og en stærk dansk tradition for teglproduktion, men bringer samtidig noget nyt
og innovativt med sig.

URBAN beklædningstegl er designet og udviklet i Danmark og produceres på Wienerbergers teglværk i Laufen i Schweiz. De er fremstillet af 100 procent rent ler og teglene brændes ved 1.010°C grader.

Flere fakta